Wammen skal til lommerne, men ministerium er tavs om hvornår – små aktionærer venter på stor gevinst efter mystisk lufthavnssalg

For over to måneder siden meddelte finansminister Nicolai Wammen (S), at staten køber Københavns Lufthavn for 32 milliarder skattekroner. En beslutning, der blev truffet hurtigt og har affødt en række – ubesvarede – spørgsmål, der kredser om prisskiltet og årsagen til købet. Nu er endnu et føjet til rækken. For da staten får fuld kontrol og kommer til at eje omkring 98 procent af lufthavnen, har den forpligtet sig til at købe de andre aktionærer ud. De ejer de resterende knap to procent af lufthavnens aktier, som handles på børsen. Hvornår det sker, kan staten dog ikke svare på. De små aktionærer står imidlertid til en betragtelig kursgevinst. Det skyldes, at staten er tvunget til at afgive et såkaldt pligtmæssigt tilbud, som svarer til den pris pr. aktie, som Finansministeriet betaler ATP for pensionskassens ejerandel. Før staten meldte købet ud, kostede en aktie 3.670 kroner, hvilket betød, at lufthavnen dengang havde en børsværdi på 29,3 milliarder kroner Da staten, som i forvejen ejer omkring 40 procent af lufthavnen, betaler ATP 32 milliarder kroner for yderligere omkring 60 procent, svarer det til, at staten mener, at lufthavnen er 53,9 milliarder kroner værd. Det er betydeligt højere end prisen på andre europæiske lufthavne, som Berlingske tidligere har fortalt. Nicolai Wammen har dog flere gange understreget, at staten køber lufthavnen til »markedsprisen«. Minoritetsaktionærerne må dog vente på at få glæde af den – i nogles øjne – høje pris, men på et tidspunkt skal ministeren til lommerne. For til den værdiansættelse skal staten købe aktionærerne ud til knap 6900 kroner pr. aktie, hvilket vil koste staten på den anden side af 700 millioner kroner, såfremt alle aktionærer ønsker at blive købt ud. Endnu ikke statens lufthavn Udsigten til kursgevinst fik, da Wammen annoncerede købet, investorerne til at flokkes om aktien, som steg 60 procent. Siden er aktiekursen steget med yderligere ti procentpoint og handles aktuelt til omkring 6400 kroner Staten har dog ingen planer om at afnotere lufthavnen og tvinge investorerne til at takke ja til tilbuddet. I stedet ønsker staten at nedbringe sin ejerandel til 50,1 procent på længere sigt, lyder det. Selvom Nicolai Wammen i december annoncerede, at lufthavnen nu kom på statens hænder, er dette endnu ikke tilfældet, fremgår det af cvr-registeret. Og det er årsagen til, at staten ikke ønsker at oplyse, hvornår investorerne får et købstilbud. Af en pressemeddelelse og på et pressemøde samme dag fremgik det ellers, at staten ville købe omkring 60 procent af lufthavnen af danskernes fælles pensionskasse, ATP. ATP ejede dog ikke de 60 procent af lufthavnen på daværende tidspunkt. Pensionskassen skal selv ud og købe op og ifølge finansministeren »udnytte en forkøbsret« for derefter at kunne sælge til staten. Af cvr-registeret fremgår det, at ATP ejer mellem 33 og 49 procent af selskabet Copenhagen Airports. (Der ejer de 60 procent og dermed kontrollerer lufthavnen.) Resten af Copenhagen Airports ejes af den canadiske pensionskasse OTPP, som først i slutningen af januar meddelte, at ATP har fået grønt lys til at købe OTPPs mellem 50 og 66 procent af selskabet. Prisen for den aktiepost er dog hemmeligholdt, og ATP har »ingen kommentarer« til, hvorvidt pensionskassen tager sig betalt for på vegne af staten at opkøbe lufthavnen. De seneste år har ATP tabt milliarder af danskernes tvungent indbetalte pensionsmilliarder, hvilket skyldes en række fejlslagne investeringer. Men om lufthavnssalget har skæppet i den slunkne kasse, forbliver uvist. For Berlingske har også spurgt Finansministeriet om, om der er forskel på den pris, ATP betaler canadierne for aktierne, og den pris, staten betaler ATP. Det ønsker Finansministeriet ikke at svare på og henviser til ATP. Pensionskassen har dog kun forhandlet med staten om lufthavnssalget, lød det fra Wammen i december. Adspurgt, hvornår aktionærerne vil blive købt ud, må man forstå på ministeriet, at det først sker, når lufthavnen reelt er kommet på statens hænder. For »transaktionens gennemførsel er betinget af sædvanlige myndighedsgodkendelser,« lyder det. Hvornår staten forventer, at købet går igennem, kan ministeriet heller ikke oplyse. »Det bemærkes, at der er tale om en betinget købsaftale mellem Finansministeriet og ATP om statens køb af en aktiemajoritet i Københavns Lufthavne A/S. Gennemførelsen af købsaftalen er således betinget af og afventer, at relevante betingelser i købsaftalen opfyldes, herunder blandt andet opnåelse af relevante regulatoriske godkendelser,« skriver Finansministeriet i et svar til Berlingske. »Muligheden bød sig« I december skulle handlen dog øjensynligt hurtigt i hus. Peter Kofoed fra Dansk Folkeparti har fortalt, at partiet havde under et døgn til at tage stilling til, hvorvidt partiet ville støtte beslutningen. Angiveligt fordi den omdiskuterede australske finanskoncern og kapitalfond Macquarie, der tidligere har været majoritetsejer i lufthavnen i Kastrup mellem 2005 og 2017, havde vist interesse for aktieposten. Et finanshus, der i ejerperioden trak betydelige beløb ud af lufthavnen, og som andre steder har et ry som en brutal investor, hvilket har fået den britiske avis The Times til at døbe den australske kapitalfond »vampyrkænguruen«. Adspurgt om årsagen til, at staten netop nu skulle købe lufthavnen sagde Nicolai Wammen i december: »Muligheden bød sig.« Selvom Wammen ikke har nævnt australierne ved navn, har han dog antydet en investor, der passer på beskrivelsen som alternativ bejler til lufthavnen. »Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis der kom en investor ind uden et langsigtet perspektiv, uden et grønt perspektiv og ikke ønskede en lufthavn, der skulle være en hub ud til verden, men i stedet på kort tid ville malke Københavns Lufthavn mest muligt og score en stor gevinst,« sagde han på et samråd kort før jul. Her kom det desuden frem, at investeringsbankerne Rothschild & Co og SEB har rådgivet staten i forbindelse med købet og givet Finansministeriet et spænd for, hvor meget lufthavnen er værd. Modvilligt oplyste Wammen, at prisen var i den høje ende af investeringsbankernes vurdering. »Jeg kan da gå så langt som til at sige, at prisen ligger inden for spændet, og at det er tættere på den høje del af spændet end den lave,« sagde han. Han afviste dog gentagne gange, at staten har betalt overpris. https://www.berlingske.dk/virksomheder/wammen-skal-til-lommerne-men-ministerium-er-tavs-om-hvornaar-smaa